Sommerhus på 116 m2 beliggende nær Aarhus i et af de meget populære områder og med baghaven op til fredet område. Huset er lyst indrettet og med køkkenet i åben forbindelse med stuen. For enden af vejen ligger en god badestrand lige ud til Aarhus bugten med gode muligheder for badning, surfing og fiskeri. Der er gulvvarme i hele hovedhuset. I tilbygningen er der to soverum, hems samt eget bad. Sommerhuset er moderne med moderne indretning og egner sig godt til to familier på grund af opdelingen/indretningen. Huset er velegnet til to familier eller en familie med store børn. Skæring Strand ligger ikke langt fra gode indkøbsmuligheder og gode bus forbindelser til Aarhus centrum med stor gågade.