Vi valgte et Eberspächer fyr, alle vi snakkede med anbefalede det, men det var også det dyreste. Vi købte fyret ved Kjøller. De sender en udførlig monterings anvisning med som skal følges. Siger man det skal være til en Bavaria 33 for man alt med, det eneste man skal vælge er omudstødningen skal være i siden eller agter, vi valgte den der sidder agter
En vandfast plade til selve fyret er glasset fast under bade platformen lige i hakket.
Udstødningen er ført ud agter i et hul der er boret med et 48mm kopbor, og som jeg har monteret det, passede usstødningsslangen perfekt.
Der bores et 8 mm hul i tanken og der skæres et 10 mm gevind, tanken må ikke være fuld, da der så vil løbe diesel ud.
Jeg valgte at montere diesel pumpen på skottet mod toilettet. Motor isoleringen til pumpen følger med. Det var lidt svært at komme den ene slange ind i den anden, det skulle vist være for at tage støjen på tryk siden.
Forgrening til agter kahyt og videre til resten af båden
Lyddæmperen kunne lige være bag varmtvandsbeholderen, slangen i den ene ende var desværre 10 cm for kort så den skulle for længes, men alt fulgte med så der var selvfølgelig 2 stk. samlestykker.
Det eneste sted der ikke var boret et hul til slange var ved udtaget til agter kahytten.
Hullet var for lille i skabet på toilettet, der skulle lige en “dremmel” til at fræse hullet lidt større.
Luftudtag i siden af toilet skabet
Gennemføring gennem skab under kortbord, der var ikke boret et hul i den ene side, men der var en sprække så man lige kunne presse slangen igennem, her var det dejligt med en hjælper der kunne skubbe i den ene ende og en der kunne trække i skabet.
Udtaget i den store kahyt. (Vores forbrugs batteri er i bagbord side)
 
Udtaget i for kahyt
Ledninger blev trukket hen hvor regulatoren skulle monteres, stikket blev monteret, der var lidt ekstra med, den 30 amp. sikring der fulgte med brugte jeg ikke. Der var 4 ledninger og og lille stump ledning der skulle monteres fra det ene stik til det andet, til de 12 volt har jeg købt et 15 Amp. relæ med sikring monteret. Inde i panelet ligger der 2 ledninger klar til at styre relæet med. Den samme type relæ brugte jeg også til autopiloten.
 
Montering af relæer der trækkes af el panelet, ledningerne til at styre relæet var der og skulle bare sættes på.
Det tog mig en lang weekend at montere fyret, men det var også første gang jeg prøvede det.